Denne guide viser og forklarer, hvordan du opretter et nyt job i dit back office-system.
LOG IND
Link til log ind: https://app.ofir.com/admin
Her kommer du til en log ind-side, hvor du skal indtaste e-mail og adgangskode. Har du mistet eller glemt din adgangskode, kan du nulstille den via knappen "Glemt adgangskode".
OPRET JOB
Når du er logget på jeres back office-system, skal du klikke på "Opret job" i venstremenuen, hvorefter du får mulighed for at oprette og publicere et nyt job.
Her skal du altid udfylde de elementer, der er markeret med en stjerne (*).
HVORFOR SKAL JEG UDFYLDE DISSE FELTER?
Når du udfylder felterne er du med til at sikre, at datakvaliteten er i orden. Datakvaliteten er vigtigt, når vi skal sende indholdet videre til andre annonceringsmedier, som fx Ofir.dk og Jobnet.dk.
HJÆLP
Hvis du er i tvivl om nogle elementer, er du velkommen til at kontakte vores support team, som med et smil altid er klar til at guide dig godt videre - se kontaktinfo her.
PUBLICERING / ANNONCERING
Når du har skrevet og valgt alt indhold til dit job, får du nederst på siden vist en medieanbefaling baseret på sværhedsgraden af rekrutteringen. Du kan her se de pakker, du kan vælge mellem for at publicere dit job til målrettede annonceringsmedier.
Under hver mediepakke kan du ud for det enkelte medie læse mere om, hvad det enkelte medie indeholder.
For at publicere skal du vælge en mediepakke ved at klikke "Vælg pakke". Herefter får du mulighed for at vælge annonceringsperiode (start- og slutdato) samtidig med at du kan ændre i faktureringsoplysninger. Når du er klar til at publicere klikker du "Gennemse og godkend" nederst på siden, hvorefter du får en opsummering af den valgte mediepakke samt annonceringperiode. For at godkende og publicere annoncen skal du klikke "Godkend og publicer" nederst på siden.
Når du har publiceret dit job, er det omgående synligt på dit ansøgersite. Der kan gå op til 1 time, før jobbet er synligt på Ofir.dk, 24 timer til det er synligt på andre medier, og 1-2 dage før det er aktivt på sociale medier (medier afhænger af valgte mediepakke).
Du har mulighed for at deaktivere og aktivere dit job inden for den online periode, der gælder for pakken, du har valgt.
OVERSIGT
Her er en hurtig oversigt over, hvad du skal gøre for at publicere dit job:
- Log ind med dit brugernavn via jeres eget back office-system (https://app.ofir.com/admin)
- Opret nyt job
- Overskrift og tekst
- Detaljer
- Vælg en mediepakke
- Indstil datoerne
- Gennemse og publicer dit job
Nu er jobbet online på dit ansøgersite og sendt videre til medier inkluderet i den valgte mediepakke.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.